Asketoptørre, skyldes sæksporesvampen, Hymenoscyphus fraxineus.
Askesyge eller Asketoptørre, Er en svamp, der angriber de friske skud. Der kendes ikke nogen virksomt middel mod den.
Sygdommen skyldes en svampeinfektion, som angriber asketræer, mens de er ved at sætte nye blade. Træets top visner, men de er ofte i stand til at, regenerere og sætte nye skud året efter. Men vil vedvarende være udsat for nye angreb.
Asketoptørre skyldes sæksporesvampen, Hymenoscyphus fraxineus der er en (ukønnet form Chalara fraxinea).
Som dansk navn er vedtaget asketoptørre-stilkskive. Det er en ny svamp, som udkonkurrerer den oprindelige aske-stilkskive (Hymenoscyphus albidus), der har været kendt som en harmløs nedbryder af askeblade i mere end 100 år.
Svampen stammer fra Asien. Begge svampes frugtlegemer ses i juli-august på gamle, sortfarvede bladstilke fra året før. Sporerne spredes med vinden og smitter de levende blade på træerne.
Den aggressive art vokser via bladstilken over i skuddene. Efter vækstsæsonen breder svampen sig i bark og skudakser. Begge arter nedbryder bladene efter løvfald og overvintrer i bladstilkene.
Skader
Skader Asketoptørre viser sig som døde skud i kronerne og døde barkområder på grene og stammer, samt dræbt bark forneden på unge træer. Angrebne træer danner mange vanris og får en busket krone. I værste fald dannes også vanris på stammen, hvilket kan medføre misfarvninger af veddet.
Kulturplanter og selvsåede askeplanter dræbes direkte af asketoptørre. Stødskud fra fældede træer går også ud. I skove angribes svækkede træer af honningsvamp i rødder og den nedre del af stammen. Dette svampeangreb dræber træerne efter et eller flere år. Unge træer med tynd bark dør hurtigt, ældre træer efter længere tid.
Syge og døde træer i alderen 20-40 år invaderes af askebarkbiller (Hylesinus sp.). Diametertilvæksten kan gå helt i stå på træer med kraftig asketoptørre. Træerne bruger al deres energi på at regenerere kronen og bekæmpe honningsvampangreb i rødder.
I landskabet og byerne ses færre symptomer, og kun helt unge træer går til. Veletablerede vejtræer klarer sig ofte fint, selvom enkelte bliver hårdt angrebet. Store gamle træer kan formentlig overleve i mange år, så længe de kan sætte nye skud i kronen. Det er vigtigt at bevare asketræerne længst muligt i landskabet, langs veje og i byer og først fælde dem, når de er døende.
Professor Erik Dahl Kjær fortæller om Asketoptørre
Asketoptørre giver tørre skudspidser, bladløse kroner og i værste fald døde træer, især i skovene.
Frugtlegemer af svampen, som forårsager asketoptørre, på gamle bladstilke af ask.