Søjlekirsebær, Prunus. 'Sylvia'. Er en krydsnin der er podet.

Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca. 150 arter. Et tydeligt, fælles kendetegn er de tværgående bånd af barkporer på stammen. Slægten deles af nogle botanikere i to: de kirsebæragtige (Cerasus) og de blommeagtige (Prunus). En stenfrugt er en frugt hvor frøgemmet består af to lag: Yderst et lag blødt frugtkød, og inderst en hård skal ("stenen/kernen") som normalt rummer én nød.

Smag Fantastisk søde og saftige. Frugtkød Fast sprødt saftigt marmoreret Skræl Glat sprød forholdsvis revnestærk. Størrelse Meget stort over 20mm. Frugt facon Rundt lettere fladtrykt. Udbytte Højt hvert år.

Plukketid og modningstid Modner middel sæson ultimo juli. Lagring og hyldeliv Kan kun lagres få dage, køligt. Anvendelse Som frisk spise, eller kan fryses og bruges i cocktails, saft gelé og mammelade eller henkoges til risalamande, (risalamang).

Kirsebær, Prunus avium 'Dønissens Gule'. Kirsebærtræ, får mellemstore hvide blomster og søde middelstore gule kirsebær. Frugttræet trives bedst i sol/halvskygge og bliver 4 - 6 meter høj og 3 - 4 meter bred.

Beskrivelse: Middelkraftigt frugttræ, Bliver 4-6 m høj og 3-4 m bred. Mellemstore hvide blomster Søde middelstore gule kirsebær. Blomstrer fra april - maj. Modning i start august. Middel kraftigt voksende. Velforgrenet træ med flot krone. Vokser i sol / halvskygge. Fuldt hårdfør Mindre efterstræbt af fugle pga. den gule farve, med forbehold. Grundstamme: Prunus colt, middel.

Træet har tildens til at ældes med døde grene og frostsår på stammen.

Bornholmsk kirsebær, Prunus avium.  En frøkonstant variant af fuglekirsebær, men så stopper sammenligningen, træet er smukt formet fra naturen, bærene er sorte til mørkt bordoux, smagen sød farver en del men saftigt lidt mindre end andre bær men kernen er også mindre. Et træ der absolut ikke kan undværes.

Fugle-Kirsebær er et stort, løvfældende træ med vækstform som en kegle og op til 20m. Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene sidder i etager, hvor de gror vandret ud. Barken er først rødbrun, så skifter den til spættet rødbrunt/sølvgråt. Derefter er den sølvgrå, men så bliver den brun med vandrette bånd af grålige korkporer. Gamle træers stammebark er sort, skællet og dybt furet.

Rodnettet består af en dybtgående, kraftig hovedrod med svære siderødder. De fine rødder øverst i jorden når langt udenfor kronens radius.

Frugten er sort med en anelse af bordoux og smager fortrinligt, men farver utroligt meget.

Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn. Frugten er 9-12 mm, sortrødtil lys med røde striber og sød i smagen. Fugle-Kirsebær har en meget smuk blomstring ved løvspring i maj.

Fugle-Kirsebær er et stort, løvfældende træ med vækstform som en kegle. Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene sidder i etager, hvor de gror vandret ud. Barken er først rødbrun, så skifter den til spættet rødbrunt til sølvgråt. Derefter er den sølvgrå, men så bliver den brun med vandrette bånd af grålige korkporer. Gamle træers stammebark er sort, skællet og dybt furet.

Træet findes i selskab med andre løvtræer på leret, kalkholdig undergrund overalt i Europa, inklusive det sydøstlige Danmark. Det trives bedst på god, leret og lun jord og er uegnet til kold og våd jord. Planten kendes først i Danmark fra ca. år 1000, og det formodes at være indført hertil.

Anvendelse Kirsebærrene spises af dyr og mennesker, også når de falder ned,  af harer og ræve. Træet tåler lettere beskæring. Det er velegnet som spredt indblanding i såvel skovbryn som læ- og vildtplantninger.

Veddet af Fugle-Kirsebær er meget værdsa,t som møbeltræ på grund af den rødbrune, mahognilignende farve.

Alle vilde kirsebærer F1. hybrider og kan fllde forskelligt ud, men nogle gange ser man en vis konstant, der dog ikke er frøkonstant, me med gener der kommer fra samme type at afart.

Generelt er alle fuglekirsebær, vilde kirsebær af samme frøformerede afkom. Men der kan forekomme arvemessige ligheder, Det er herfra at der fremkommer nue sorter der senere bliver podet på nye grundstammer.

Vi har nogle vilde kirsebær der har et næsten transperant bær, det er et lille bær men utroligt velsmagende. Så dem bliver der værnet om.

Træet vokser hurtigere end andre vilde stammer og har en utrolig flot bark.

Surkirsebær, Prunus cerasus. Alternative navn "skyggemorel". Er et 6-8 meter højt træ med hængende grene. Arten ligner fuglekirsebær, men bladene er blanke på oversiden. Frugterne er sortrøde og saftige, men syrlige.

Surkirsebær er et lille, løvfældende træ med kort stamme og en uregelmæssig krone. De yngre grene og skuddene er tynde og overhængende. Barken er først lysegrøn og hårløs, men snart bliver den brun og blank med lyse korkporer. Ældre grene får efterhånden en grålig bark med tværgående bånd af korkporer. Stammer og gamle grene får en grå, furet bark.

Træet danner både bladbærende langskud og blomster- og bladbærende kortskud. Knopperne sidder spredt (på kortskuddene næsten klyngeagtigt), og de er spidst ægformede og brune. Bladene er ovale med tydelig spids og savtakket rand. Oversiden er mærkegrøn og blank, mens undersiden er noget lysere og mat. Høstfarven er gul til brun.

Blomstringen sker i maj, hvor de rent hvide, 5-tallige blomster sidder i bundter på kortskuddene.

Frugten er en sortrød stenfrugt. Rodnettet er kraftigt og dybtgående, men som regel sælges træet podet på grundstammer af fuglekirsebær, hvis rodnet det så overtager. Arten fremkalder jordtræthed.

Det er dette sorte bær du køber som mammellde og syltede til din risalamande, (risalamang).

Surkirsebær er meget modtagelig for svampesygdommen Grå monilia, der kan dræbe grensystemer og hele træer.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 8 x 8 m (50 x 50 cm/år).