Æble-slægten (Malus) er udbredt med ca. 50 arter i de tempererede egne på den nordlige halvkugle. Det er løvfældende småtræer eller buske, der oftest er uden torne. Bladene sidder spredtstillet, og de er stilkede, ovale til ægformede eller elliptiske med glat eller savtakket rand (i sjældne tilfælde: lappet rand). Nogle af arterne får kraftigt røde høstfarver. Blomsterne er samlet i små stande, som sidder på knudrede kortskud. Den enkelte blomst er regelmæssig og 5-tallig med hvide eller lyserøde kronblade. Frugterne er kernefrugter med et femrummet kernehus. I Danmark har vi mere end 260 danske æblesorter. Alle har de forskelligt udseende løv, frugtegenskaber og varierende modtagelighed overfor sygdom. De forskellige æblesorter modnes ikke samtidig. Derfor taler man ofte om sommer-, høst-, og vinteræbler. For at et æbletræ sætter frugt, skal det pollenenes fra et andet æbletræ. Man skal derfor sikre sig, at der er andre æbletræer i nærheden. Formering af æbletræer sker ved podning eller okulering. Ved disse metoder for man nye æbletræer med nøjagtigt de egenskaber som det træ, man tager podekvisten/skuddet fra. Æbletræer er ikke frøstabie. Æbletræer bør beskæres. Specielt vildskud. Æblet er blevet anvendt langt tilbage i historien og er den eneste frugt, der har et navn, som kendes fra de ældste europæiske sprog. Selve ordet æble kommer af germansk ’apalja’, som igen kommer af indoeuropæisk ’abh-’.saftigt. På gammelt dansk ’Abil’, dette går igen i stednavne og sange/viser fra tidlig middelalder. I mange hegn og op til naturlige skel findes mange vilde æbler, dette vidner om anvendelsen af frugten og bortskaffelsen af masken fra forskellige produktioner. Sådanne steder kan findes meget gamle træer/buskede æblevækster. Vi har en del forskellige æbletræer, bl.a.

  Abild (Malus sylvestris).  Almindelig æble (Malus domestica) eller Spise-Æble Bæræble  (Malus baccata).  Fujiyamaæble  (Malus tschonoskii).  Himalayaprydæble  (Malus sikkimensis).  Japansk paradisæble  (Malus floribunda).  Japansk prydæble (Malus toringo).  Kansuprydæble  (Malus kansuensis).  Kinesisk prydæble  (Malus hupehensis).  Malus asiatica Malus x robusta Malus yunnanensis Oregonæble (Malus fusca).  Purpurprydæble (Malus x purpurea).  Sargents æble (Malus sargentii).  Sibirisk æble (Malus prunifolia).

Malus domestica, Aroma. Aroma stammer fra Balgård i Sverige og er en krydsning af de danske sorter Ingrid Marie og Filippa. Sorten er dannet i 1947. Et fantastisk spiseæble, det har haft godt af den varme sommer i 2018. Kan gemmes et par måneder, køligt.

Bestøvning: Kræver anden sort.

Ægformede Blade. Blomster farve Hvid. Blomstringstid April - Maj. Bredde 1,2 - 1,5 meter. Højde: 4 - 6 meter. Efterårsløv Gulgrønt. Frugt Mellemstore gulligrøde. Modningstidspunkt: Oktober - December.

Gødning moderat. Hårdførhed zone 6. Placering Sol / halvskygge. Middelt voksende. Vækstform Opret.

Stort udbytte. Flot æble. Robust mod skurv, kræft og meldug. Velsmagende, også til most. Følsom for gul monilia, gloeosporium og Elsinoe pyri. Tendens til vekselbæring.

Vi er glade for de træer vi har, og når vi årligt presser æbler er dette med blandt favoritterne. Det er ligeledes et fantastiskt gnaskeæble, og velegnet til æblekage.

Synonym: Aroma Balsgaard.

Malus domestica, Rød Aroma, kaldet Amorosa. Denne er en mutation dannet i 1988 i skåne i Sverige. Spise- og madæble. Stort og fladrundt æble.

Grundfarven er gulgrøn med rød dækfarve med svage striber. Kødet er saftigt med middel sødme og syrlighed. God aroma.

Høstes i september og spisemodent frem til oktober. God til most og cider.

Rød Aroma bliver ofte solgt som 'Aroma', selv professionelle avlere roder rundt i begreberne.

Malus domestica, 'Bramley'. Bramley er et madæble. Saftigt og meget syrligt, med svag aroma og svag duft. Overfladen er voksagtig. Æblet plukkes i sidste halvdel af oktober og kan bruges fra december frem til April. Det er godt til most og æblemos, og efter lagring egnet til de fleste retter, der indeholder æble.

Blomsterne er store og meget smukke, og derfor kan Bramley bruges som prydtræ.

Historie. Bramley er et frøæble, sået i England omkring 1810 af en ung pige, Mary Ann Bralisford. Huset og haven, hvor træet står, bliver siden solgt til skomager Bramley, som har lagt navn til sorten, da en lokal gartner beder om lov til at opformere den i 1856.

Omkring 1883 kom Bramleyæblet til Varde, hjembragt fra Frankrig. Her glemmes sorten, genopdages senere og markedsføres som Vardeæblet. Først senere bliver man opmærksom på, at der er tale om sorten Bramley.

I den omtalte have i England står der stadig et træ, der er en stikling af det originale Bramley træ. Bramley er en af Englands nationalsorter.

Vækstform. En sund og kraftig sort, der giver store bredkronede træer og sjældent angribes af sygdom. Er tidligere anbefalet til plantning i Jylland, da sorten ikke stiller de store krav til jordbunden, er hårdfør og derfor klarer sig godt på de mere udsatte egne.

Synonymer. Vardeæble, Bramley Seedling.

Kan ikke bestøve andre sorter.

Malus domestica, Cox Pomona. Æblet er et godt spise, saft og madæble. Farven, grundfarven er grøn senere gul. Dækkes af strålende rød farve med striber og punkter med saftigt hvidt kød.

Ved lagring stærkt fedtet hud. Kødet er saftigt og velsmagende, men taber lidt ved lagring.

Kan plukkes fra sidst i september til oktober. Sunde frugter kan med held lagers til februar, men de må ikke være stødt.

Historie. Stammer fra England 1825 fra en kerne af Ribston sået af brygger Cox i Colnbrook Lawn i Bucking­hamshire. En stadig kendt søstersort der fremkom ved samme udsæd af kernerne er Cox Orange.

Fra 1900 til 1920 var Cox Pomona meget udbredt i danske æbleplantager.

Vækstform. Træet bliver ikke altid så stort og skal derfor podes på vildstamme. Grene kan nemt brække ned pga. stor frugtbærring. Unge træer laver store æbler og noget mindre på gamle træer (8 cm i diameter). Dette kan afhjælpes ved en lidt kraftigere beskæring end normalt.

Malus domestica, 'Discovery'. Discovery, Stammer fra Suffolk i England 1962. Formentligt en krydsning mellem Worcester Pearmain og Beauty of Bath. Betegnes som sommeræble og er et fremragende spiseæble. Kan fås i flere varianter. God til most.

Vi benytter det mest til most, men det er fremragende til kage og som gnaskeæble.

Elstar, NL 1955. en krydsning af Ingrid Marie og Golden Delicious. Elstar plukkes i sidste halvdel af september og kan gemmes til efter jul. Optimal spisekvalitet i uge 45 – 51. God til most.

Vi benytter det mest til most, men det er fremragende til kage og som gnaskeæble. Alle kender det fra købmanden eller supermarkedet hvor det sælges fra efterår og langt ind i det nye år.

Joanagored, (Jonagold) stammer fra Geneva, New York, I USA. Jonagold er frugten af en yderst vellykket krydsning fra 1968 mellem Golden Delicious og Jonathan. Æblerne er store og kegleformede, med rød-orange, lidt stribet skind og kraftige voksbelægninger ved modenhed, der får æblerne til at virke fedtede, men altså af helt naturlige årsager. Frugtkødet er fast og saftigt og smagen syrligsød med krydret aroma. Jonagold stammer fra Geneva, New York.

Mellemstore hvide blomster Blomstrer fra april - maj. Store ovale frugter, Saftigt fast frugtkød med god aromatisk syrligsød smag. Modningstid oktober. Holdbar til januar Vokser i sol / halvskygge.

Fuldt hårdfør Kraftigtvoksende med udbredt krone og stort regelmæssigt udbytte.

Kan ikke bestøve andre æblesorter.

Gode bestøvere er: 'James Greve' , 'Discovery', 'Cox Orange'.

Jeg har et træ, Joannagold, der er 12-14 år der giver mange æbler, og jeg har et James Greeve, der står ca. 50m fra samt et Discovery ca. 100m fra .

Jeg sprøjter ikke, men gøder en gang imellem, måske hvert 2. år, og træerne er sunde.

Det er et af de træer der skal podes fra, til vinter.

Æblet til det hele, både saft, kogt eller koldpresset, i madlavning i anden/gåsen får det en svag syrlig smag, til æblekage revet og som gnaskeæble.

Malus domestica, Guldborg. Æblet. Spiseæble. Ved modenhed er grundfarven meget lysegul, solsiden smuk med striber og pletter af karminrødt. Huden er fedtet, svagt duftende. Kødet er hvidt og blødt, saftigt og velsmagende.

Plukkes i august og start september af flere omgange. Spises helst med det samme, men kan gemmes til oktober, men taber aroma og smag og bliver kedeligt. Absolut et æble der skal spises fra træet.

Historie. Sorten stammer fra Guldborghave Frugtplantage, og er navngivet efter byen Guldborg på Lolland. Sorten menes at være af dansk oprindelse og er kendt siden 1870.

Vækstform. En sund sort. Danner middelstore træer. Tidligt blomstrende og er en god bestøver til andre sorter. Sætter villigt frugt. Dette æble er blandt de tidligst modne, og skal gnaskes når de er modne, eller lige før.

Synonym. Guldborgæble.

Ingrid Marie Ingrid Marie.  Æblet. Spise- og madæble. Frugten er middelstor, rund og regelmæssig, næsten helt dækket af mørkerød dækfarve. Kødet er hvidgult med et svagt grønligt skær. Det er skørt og saftigt. Smagen er forfriskende syrligsød med karakteristisk aroma.

Æblet kan plukkes i september og har sin bedste sæson frem til jul men kan holde sig meget længere. Har mange anvendelser i køkkenet både i bagværker, deserter og grød.

Historie. Æblet stammer fra Høed skole ved Femløse på Vestfyn 1910. Lærer K. Madsen fortalte herom i 1940; ”For ca. 30 år siden voksede et lille Æbletræ op her i Skolehaven midt i en Hindbærplante, rimeligvis efter en Kærne af et Æble, havnet i Møddingen. I Haven fandtes et ungt Træ af Cox's Orange, og da Ingrid Marie ligner Cox's Orange, kan man vel formode, at denne er Modersorten. Det lille Træ fik Lov til at blive stående — det kunde jo altid podes — og efter 4—5 års Forløb bar det Frugt, og da denne viste sig at være af en ny Sort og god, opkaldte vi den efter vor afdøde Datter Ingrid Marie.« Senere undersøgelser har vist, at Ingrid Marie er en krydsning mellem Cox Orange og Guldborg.

Rød Ingrid Marie blev fundet af plantageejer Aksel Schneiders datter på Falster ca. 1950, som en mutation af Ingrid Marie. Den røde variation kendes også under navnet Karin Schneider.

Vi har haft stor udbytte af dette æble til blandt andet most.

Mutzu, Er udviklet i Amori, Japan som en krydsning mellem Golden Delicious og det japanske æble Indo. Æblet har navn efter byen Mutsu på øen Honshu, som er center for japansk frugtavl. Plukkes i slutningen af oktober og kan lagres til februar/marts.

Vort træ er ikke så stort endnu, det er vogset meget langsomt, men jeg glæder mig til en masse frugter.

Nanna, Meget aromatisk, syrligt. Frugtkød Fast Hvidt - saftigt, sprødt. Farve Gult æble med fine røde striber, rød kind. Stort - 70-80mm, stort udbytte. Plukkes primo Aug, kan spises ca. 3 uger, Modner samtidig med Transparent Blanc. Kan ikke lagres i længere perioder, skal spises i løbet af 3-5 uger. Dejligt stort saftigt sommeræble.

Vi har et meget spagt træ der har lidt lidt overlast, men forhåbentligt kommer det sig efter at vøre kørt ned af en traktor.

Flaskeæble Spiseæble. Gulgrønt til gulhvidt æble med karminrød dækfarve. Syrlig smag med en stærk aroma og vinagtig smag. Dufter kraftigt og krydret. Æblet er aflangt - deraf navnet flaskeæble. Plukketiden er omkring 1. oktober, og æblet kan anvendes fra november til februar. Æblerne har tendens til at blæse ned. Fortrinsvis et spiseæble men kan også fint anvendes i køkkenet. Historie. Flaskeæblet stammer fra Holsten i Tyskland. Det er kendt i Danmarks siden 1795, hvor det er registreret i Den Kgl. Frugtræsplanteskole i Odense. Sorten kendes også under navnet Nonnetit, der betyder nonnebryster. Sorten har været ret udbredt i frugthaver i Danmark. Vækstform. Træet er noget spinkelt af vækst og med sparsom forgrening. Ret modtagelig for frugttræskræft men får ikke skurv. Træerne kan blive meget gamle og ses tit i herregårds- og præstegårdshaver som kæmpetræer. Unge træer kan have en ret sparsom frugtsætning.

Synonymer. ’Flaskeæble’, ’Nonnetit’, ’Melonapple’, ’Prinzenapfel’, ’Flaschapfel’.

Skovfoged, Æblet er formentligt dansk og stammer fra Lov ved Vordingborg, Sjælland. Kendes også under navnet Skovfogedæble fra Lov. I 1830 stod et træ i en skovfogedhave , der stammede fra det formentlige modertræ, som stod på et skovgærde i nærheden.

Kedeligt æble, og ikke egnet til most.  Når det er modent er det melet og savner saft.

Vi har et gammelt træ der giver en masse æbler, uspiselige og kedelige, som jeg ikke kan få mig selv til at fælde. Men, måske skal det pode om.

Stjerneæble, Stjerneæblet 'ApiStar' får stjerneformede æbler der er gule med orange dækfarve. Frugtkøddet er fast og hvidt med god smag uden megen syre. Stjerneæblet 'ApiStar' modner i oktober og kan gemmes.

Vi har brugt det til most.

Vi har et lille træ der har givet en del æbler, så det bliver morsomt om nogle år, så vil vi gemme nogle til jul og pynte juletræet med.