Guld sølv og lødighed.
Jeg vil her fortælle om metaller legeringer og lødighed.
Lidt om guld, guldlegeringer og lødigheder samt stempler.
Noget om sølv, sølvlegeringer lødighed og stempler.
Både guld og sølv angives i ‰, heraf de 3 cifrede tal. Der er i dag nogle der er bebyndt med % angivelse, det må skyldes dårlig skolegang.
Guld, Au. Aurum, atomnr. 79. vægtfylde 19,3g. smeltepunkt 1064,18°C. moes 2,5
Guld, er et ædelmetal, grundmetal og kan findes i naturen som en naturlig legering 'Elektrum'. Guld er segt, et g guld kan smedes ud til et areal som rådhuspladsen. Moes hårdhed 2,5, derfor kan der fremstilles bladguld, så tyndt at man kan se igennem, og finde ud af, at guld er grønt.
Er guld blødt, ja moes 2,5, derfor legeres det med andre metaller som giver forskellige egenskaber. Legeringsmetal kan være: kobber, sølv, nikkel, Platin, paladium etc. Se senere legeringer'.
Guld har været anvendt af mennesket fra før stenalderen, og har gennem tiden været omgivet af mystik. Guldet blev dannet for 4,5 miliarder år siden og den mængde der findes på jorden kan ikke forøges.
Guld kan opløses i Kongevand (1 del saltpetersyre og 3 dele svovlsyre, reaktionen: HNO3 + 3HCl → NOCl + Cl2 + 2H2O), men også i 60% brintoverilte opvarmet til over 60 °C tilsat cyankalium som katalysator, dette giver en voldsom reaktion der er meget voldsommere, hvis temperaturen ikke er høj nok. Guld opløses i kviksølv hvad der får mange guldsøgere til at forurene naturen. Guldamalgam er guld opløst i kviksølv Hg, det hærder ved at kviksølvet fordamper.
Guldplumber, er guldamalgam med en forkert betegnelse, da plumber henviser til Plumbum (bly). Amalgam hedder alle metaller der er opløst i kviksølv.
Reelt er amalgam en legering med en voldsom effekt der gør guldet plastiskt, det samme for bly, Pb og sølv, Ag. Normalt vil legeringsmaterialet lægge sig i ledige rum i krystalstrukturen, og dette gør legeringen stærkere og kan også have indflydelse på smeltepunktet. Men kviksølvet har en anden effekt det difunderer ind i metallet og spreder molekyllerne, dette gør metallet plastisk, og kan formes i fri hånd. Det hærder igen ved at kviksølvet fordamper, og går ind i hjernen.
Disse egenskaber udnyttes bl.a. ved slaglod, der har et lavere smelte-punkt end legeringen selv. Andre egenskaber som fjedrende, farve og ledende egenskaber kan fremmes.
Lueforgyldning, er en proces der i dag er forbudt, men ved opløsning af guld i kviksølv hvor opløsningen er flydende, kan dette smøres/males på den overfladeder skal forgyldes. Så opvarmer man emnet så kviksølvet fordamper og en overflade af guld er tilbage, denne kan så poleres eller på anden måde efterbehandles.
Finguld benyttes også som loddemetal da det smelter før legeringsmetallet, bl.a. ved overflade behandling.
Meget mere om det senere i teknik.
Guld har atomnr. 79. med Atommasse: 196.966569(4) g/mol
Antal elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 18, 1
Forskydningsmodul: 27 GPa der betegner stivheden i forskydning.
Atom radius: 1.79 Å
Og tro det eller lad være men E-nummer: E-175
Lødighed.
Guld omtales mange gange stadigt som karat, selv om det er erstattet med promille. Finguld vil aldrig kunne opnå 1000 ‰, 24/24. dele.
Lødighedsstempler skal altid supleres med navnestempel.
24 karat. Altså finguld, benævnes, 1000‰ (999,99‰) da 1000‰ er næsten umuligt at opnå.
18 karat. altså en legering, 750 (750‰).
14 karat. mere legeringsmetal. 585 (585‰). dette er stadigt over halvdelen.
8 karat. mindst guld og 2/3 legeringsmateriale. 333 (333‰), dette bør ikke kaldes guld, men en kobberlegering, er dog anerkendt som smykke guld.
Tidligere stempler 24, 18, 14
I dag lyder stemplerne 999, 75o, 585, 333.
Tandguld 22 karat modsvarer 22/24x1000=991,66‰.
Cirkuleret 20 Kroner, Christian IX mynt, 900 ‰ 8,96 gr. 21,6 karat.
Der kan selvfølgelig laves andre lødigheder, men som stempler i smykker og andet er det de nævnte der gælder.
Guldplet eller forgyldte varer må ikke stemples med lødighed. Al overfaldebelægning eller på anden måde give udseende af ædelmetal må ikke stemples med lødighed. Dette gælder også dublé.
Forskellen på plet og Dublé kan være slidstyrke. Forgyldning foregår som regel med strøm i en elektrolyt. Dublé er en sandwish bestående af uædelt metal valset sammen med tyndt eller tynde ædelmetaller. Dublé vil som regel få et tyndt lag i en elektrolyt for at fjerne spor på siderne af det uædle metal.
Både ved forgyldning og ved Dublé kan det uædle metal være, sølv, tombak, nysølv, bronze og sjældnere messing.
Betegnelsen ”palladium” må kun anvendes som arbejder, der indeholder mindst 500‰ rent palladium.
Palladium stemples: 950 (lødighed 950‰) + navnestempel
500 + navnestempel. Pd for palladium.
Betegnelsen ”platin” må kun anvendes om arbejder, der indeholder mindst 850‰ rent platin.
Platin stemples: 950 (lødighed 950‰)+ navnestempel
850 + navnestempel, Stemplerne kan desuden tilføjes Pt for platin.
Sølvløverne på Rosenborg, Mankerne på løverne (3 stk.) er lueforgyldte.
Gammelt kirkesølv har mange gange lueforgyldninger.
Forkaring på lødighed, 22 Karat også kaldet tandguld. Udtrykket 'det pure guld' er ikke så purt men holder 979‰ Au. Især England benytter andre lødigheder end os, som 10 k, 7k. og 9k.
Hitoriske betegneler
Eksempel på anvendelse af guld og proces.
Dobbelte vielsesringe i støbt arveguld.
Guld nugget
Sølv dendrit
Sølv, Ar, Argentum, atomnummer 47, massefylde 10,9g, smeltepunkt 961,78 °C.
Sølv: Ar, Argemtum. Findes kun i naturen hvor det er dækket for påvirkning af ilt, i malm indeslutninger i huler og grotter, hvor det også kan fremkomme som dendritisk metal. Sølv går let i forbindelse med andre metaller. Sølv oxiderer let, hvad der også udnyttes i smykkeindustrien, film, sensorer som elektriske ledere.
Sølv findes i naturen hovedsalig som forbindelser: argentite (AgS), light ruby silver (Ag3AsS3), dark ruby silver(Ag3SbS39).
Der findes kun! depoter af sølv i Mexico, Indien og USA. efterspørgslen er på verdensplan enorm, samtidigt springer sølv mere end guld i dagspriser. Det store spring i guldpriser i 70.erne fik pressen til at hyle op, men sølvpriserne steg til det 3 dobbelte uden at pressen opdagede noget.
Sølvplumber, er sølv amalgam, kaldes plumber fra gammel tid da man hældte flydende bly (Plumbom) i tandens hul.
Elektronskaller: 2, 8, 18, 18, 1
Atomvægt: 107.8682
Atom radius: 1.75 Å
‰ redigering pågår
sølv. Lødighed.
Lødighed.
Tidligere fandtes der ikke en beskrivelse af lødighed, men kongens mønt beskrev lødigheden, den er imidlertid blevet forfalsket og decimeret.
I nogle stempler ses S, eks. 925S, dette står for 'sølv' og ikke som mange tror for sterling.
Tårne: 1, 2 eller 3 tårne var en ældre betegnelse for sølvvarens lødighed.
Finsølv: 999.99‰, Nogle mønter helt op til 999.9999‰ Ag
Sterling sølv: 925‰, er en Engelsk betegnelse for 925S
3 Tårne: 830 også kaldt bestiksølv. Legeringen 830‰ Ag og 170‰ kobber. det er en stærk legering men smeltepunktet er nedsat.
2 Tårne: sølvplet, eller forsølvet. Et meget tyndt lag af sølv, så det ikke kan kaldes sølvvare.
1 Tårn: Nysølv også kaldt 'Alpaka', 'Argentan', og 'German Silver'. 64% Cu, 18% Ni og 18% Zn. Som den hyppigst anvendte legering. Nysølv består af en blanding af kobber, nikkel og zink. Og har intet med sølv at gøre. Det påståes at nysølv ikke skal pudses, det er løgn.
Nyere legering er 935S, Argentium der er hårdere End 925S hvor en del af kobberet er blevet erstattet med germanium. Smeltepunktet er 60° C lavere end 925S. Yderligere kan argentium fås som 960‰.
Støbe temperatur 955-980°C.
Denne legering ændrer fuldstændigt egenskaber for sølvet, Arbejde med Argentium giver ikke glødeskal. Argentium anløber/oxiderer ikke lige så let som sølv, kan hærdes ved varmebehandling. Det er påvist at et tyndt, kompakt lag af germanium dioxid (GeO2) dannes på hver genstands overflade, dette vises som skjolder, og forsigtighed skal vises ved lodning.
Personligt bryder jeg mig ikke om udsseendet der virker koldt og med et billigt genskind, som man ser på billige souvinire. Det mangler sølvets blå varme nuance.
Eksperimentelle data viser, at ved højere temperaturer (for eksempel 200° C) bliver germanium-oxid-laget tykkere, men mindre modstandsdygtig over for slid. Derfor skal man være påpasselig med opvarmning under arbejdet.
Lødigheder modsvarende ‰
Historisk overblik med forklaringer på 'lødigt'
Sølvs spectrum; 400 nm - 700 nm
Sølv og sølvstempler.
tårnstempel 830S fra 1705
Danske konger har løbende ændret vægt begreber, i kamp mod inflation og falskmøntrere, selv fremmede stater forsøgte at desavouere det danske møntsølv. En bod på 200 mark ag. svarer til 46,77kg (ca. 130.000 kr.) en anseelig bod., før 1863.
Eks på tretårnet stempel. Stemplerne blev efterhånden slidt, så konturerne bliver udviskede.
Fusk og alt for høje priser
Pas på hvis I vil købe sølv, Priserne på internettet eksploderer, selv det der ligner fornemme forretninger er svimlende dyre. Foruden en lav købspris og høj salgspris er der pålagt gebyr og moms af KUN KØBSPRISEN.
eks. finsølv dagspris for 999.9 sølv er 3,10/g
NYFORTUNA sælger 100 stk 1g barer, for 1.493,75 altså 15,00kr/g
De er ikke de eneste der laver mange penge på at sælge småbarrer, og i det hele taget sølv.
Diverse guldsmede og forretninger reklamerer med køb af gammelt sølv og guld, men vær på vagt, de vil tjene penge og gerne hurtige nemme penge.
Allokerede metaller, de forskellige metal handlende bruger udtrykket, nærmest som et kvalitetsmærke. Men, det betyder ompladseret/tildelt eller pladseret. Med andre ord du ser aldrig dit metal det ligger på lagre eller som papir. Mange kan endnu huske den skandale med 'Sølvinvest'.
Skal du ned i pris, så tag til tyskland, polen eller Estland og køb gerne privat, men sæt dig ind i priser og valuta i det pågældende land inden rejsen.
England.
Englændere er mærkelige, de har også nogle skæve lødigheder som kan være kringlede.